Vestforbrændingen er et af Danmarks og Europas største affaldsforbrændingsanlæg. Det er beliggende i Glostrup, vest for København, og ejes af 19 kommuner i Region Hovedstaden. Anlægget behandler hvert år ca. 560.000 ton affald og producerer varme og el til hundreder af tusinde husstande.

Men Vestforbrændingen er ikke blot energiproducent – selskabet er en central aktør i Danmarks klimastrategi. Planen er at kombinere forbrænding af biomasseholdt affald med CO₂-fangst for at opnå negative emissioner.

BioCCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage) er en teknologi, der kombinerer to processer:

1. Bioenergi: Forbrænding af biomasse eller biomasseholdigt affald, der frigiver CO₂. Da kulstoffet stammer fra planter, der har optaget det fra atmosfæren, er det i udgangspunktet "klimaneutralt".
2. Carbon Capture and Storage: CO₂ fra skorstenen fanges, komprimeres og transporteres til permanent geologisk lagring.

Resultatet er, at mere CO₂ fjernes fra atmosfæren, end der netto udledes – såkaldte negative emissioner. Dette er en af de få teknologier, der faktisk kan tilbagerulle atmosfærisk CO₂-indhold.

Vestforbrændingen er ideelt placeret til BioCCS, fordi en betragtelig del af affaldet er biologisk (madaffald, papir, træ m.m.), og fordi anlægget allerede koncentrerer store mængder røggas ét sted.

Vestforbrændingen arbejder på at implementere en CCS-løsning i etaper. Projektet involverer partnere fra energisektoren, teknologileverandører og det offentlige.

Tidslinjerne er afhængige af finansiering, regulering og tilgængelighed af CO₂-lagringskapacitet i Nordsøen, bl.a. via det norske Northern Lights-projekt.

Den primære metode til CO₂-fangst på et forbrændingsanlæg er post-combustion capture – altså fangst efter forbrændingen. Processen foregår i hovedtrin:

1. Røggasrensning: Røggassen fra forbrændingen renses for svovldioxid, støv og andre urenheder, der ellers ville forstyrre fangstprocessen.
2. Absorption: Den rensede røggas ledes gennem en absorptionskolonne, hvor et kemisk opløsningsmiddel (typisk monoethanolamin, MEA) binder CO₂ selektivt.
3. Regenerering: Opløsningsmidlet opvarmes, CO₂ frigives i koncentreret form, og opløsningsmidlet genbruges i processen.
4. Komprimering: Den koncentrerede CO₂ komprimeres til flydende form klar til transport og lagring.

Realiseringen af CCS på Vestforbrændingen kræver samarbejde på tværs af sektorer og grænser:

• Energistyrelsen: Har udstedt CCS-tilladelser og er central myndighed for CO₂-lagring i Danmark.
• INEOS Energy / Wintershall Dea: Arbejder på CO₂-lagringsinfrastruktur under Nordsøen.
• Northern Lights (Norge): CO₂-lager offshore i Nordsøen, som kan modtage dansk CO₂ via skib eller rørledning.
• EU's Innovation Fund: Støtter store demonstration- og implementeringsprojekter inden for CCS.
• Kommunerne (ejere): 19 kommuner i Vestegnen og Region Hovedstaden, der er medejere og interessenter i grøn omstilling.

Finansiering af fuldskala-CCS på et affaldsforbrændingsanlæg er en kompleks opgave. EU's emissionshandelssystem (ETS) vil fra 2024 gradvist inkludere affaldsforbrænding, hvilket skaber et stærkt økonomisk incitament til CCS – CO₂-kvoter, der kan sælges, giver en direkte indkomst for fanget kulstof.

Hvis Vestforbrændingen lykkes med sin BioCCS-plan, vil effekten være markant for Danmarks samlede klimaregnskab:

• Op til 500.000 ton CO₂ om året kan fjernes fra atmosfæren – svarende til ca. 1 % af Danmarks samlede årlige udledning.
• Det er en af de mest omkostningseffektive veje til negative emissioner, fordi anlægget allerede koncentrerer CO₂ ét sted, og fordi energiproduktionen fortsætter parallelt.
• Projektet kan fungere som et demonstrationsprojekt for de øvrige 30+ affaldsforbrændingsanlæg i Danmark og hundredvis af anlæg i EU.