Danmark er internationalt anerkendt for sin forskning og sine ambitioner inden for vedvarende energi – og den samme drivkraft præger nu indsatsen for carbon capture and storage (CCS). Fra universiteter og statslige institutter til private energiselskaber er der en bred vifte af aktører, der arbejder på at gøre CCS til en kommerciel realitet.

Herunder finder du en oversigt over de vigtigste danske og europæiske aktører samt de projekter, de er involveret i.

DTU er Danmarks ledende tekniske universitet og huser et betydeligt forskningsmiljø inden for CO₂-fangst og -lagring. Forskningen er forankret i bl.a. DTU Kemiteknik og DTU Fysik.

Centrale forskningsområder:

• Absorberende materialer: Udvikling af nye og mere energieffektive opløsningsmidler og faste absorptionsteknikker, der kan erstatte traditionelle aminbaserede metoder.
• Membranteknologi: Forskning i gasmembraner, der selektivt kan separere CO₂ fra røggas med lavere energiforbrug end konventionelle absorptionsprocesser.
• Systemintegration: Analyse af, hvordan CCS-anlæg integreres i eksisterende energisystemer, herunder vurdering af den samlede energibalance og CO₂-regnskab.
• CO₂-udnyttelse (CCU): DTU forsker aktivt i, hvordan fanget CO₂ kan omdannes til værdifulde produkter som syntetiske brændstoffer via Power-to-X-processer.

Aalborg Universitet har en stærk tradition for energiforskning og er involveret i CCS-projekter med fokus på den nordjyske industri og kraftsektor.

• CCUS i industrielle processer: AAU undersøger mulighederne for CO₂-fangst på cementfabrikker, stålværker og biogasanlæg – alle sektorer med høj CO₂-koncentration i røggassen, der gør fangst relativt billig.
• Oxyfuel-forbrænding: En alternativ forbrændingsteknik, hvor man bruger ren ilt i stedet for luft. Det giver en røggas bestående næsten udelukkende af CO₂ og vanddamp – og dermed meget enklere fangst.
• Kemisk-looping forbrænding: En næste-generations-teknologi, der fanger CO₂ næsten automatisk som en del af forbrændingsprocessen uden behov for et separat fangstanlæg.

GEUS er Danmarks statslige geologiske institution og spiller en nøglerolle i kortlægning og vurdering af potentielle CO₂-lagringslokaliteter under Nordsøen og andre steder.

GEUS's bidrag til CCS:

• Kortlægning af lagringskapacitet: GEUS har udarbejdet detaljerede analyser af sandformationer dybt under Nordsøen, der potentielt kan lagre milliarder af ton CO₂. De centrale formationer er Bunter Sandstone og Gassum-formationen.
• Risikovurdering: Vurdering af risikoen for CO₂-lækage fra potentielle lagringslokaliteter, herunder analyse af kapsten og forstyrrende strukturer.
• Atlas for CO₂-lagring: GEUS har publiceret et CO₂ Storage Atlas for dansk sektor af Nordsøen, som udgør vidensgrundlaget for kommercielle projekter og regulering.
• Overvågning: Forskning i metoder til geofysisk overvågning af injiceret CO₂ i undergrunden for at sikre det forbliver på plads.

Ørsted er et af verdens førende energiselskaber og har transformeret sig fra kulbaseret energiproduktion til vedvarende energi. Selskabet har ambitioner om at nå netto-nul-emissioner senest i 2040.

CCS og BioCCS indgår som en del af Ørsteds strategi, særligt i forbindelse med de biomassefyrede kraftvarmeværker, som stadig leverer en stor andel af dansk fjernvarme.

• BioCCS på biomasse-kraftværker: Ørsted undersøger muligheden for at installere CO₂-fangst på Avedøreværket og andre biomassefyrede anlæg.
• CO₂-transport: Ørsted arbejder aktivt på at etablere infrastruktur for CO₂-transport fra danske anlæg til lagringslokaliteter i Nordsøen.
• Power-to-X synergier: Fanget CO₂ kan kombineres med grøn brint fra elektrolyse til fremstilling af syntetiske brændstoffer (e-methanol, e-aviation fuel), hvilket Ørsted også investerer i.

Northern Lights er et fælles projekt etableret af Equinor, Shell og TotalEnergies og er verdens første kommercielle CO₂-lagringsanlæg, der er åbent for tredjepart. Anlægget modtager flydende CO₂ med skib og injicerer det i Johansen-formationen i Nordsøen, ca. 2.600 meter under havbunden.

Relevans for Danmark:

• Dansk CO₂ kan transporteres hertil: Virksomheder som Vestforbrændingen og Ørsted kan transportere flydende CO₂ til en norsk havn og videre til Northern Lights-anlægget.
• Skalerbar kapacitet: Første fase er på 1,5 mio. ton CO₂/år; anden fase forventes at nå 5+ mio. ton/år. Det dækker en væsentlig del af dansk CCS-behov.
• Prissætning: Northern Lights sætter markedsprisen for CO₂-lagring i Nordsøen og skaber dermed et benchmark for alle fremtidige projekter.

EU finansierer en bred vifte af CCS-projekter via Horizon Europe, Innovation Fund og IPCEI for brint og CCS. Her er et udvalg af relevante initiativer med dansk deltagelse:

Internationalt forskes der intensivt i at reducere omkostningerne ved CCS. IEA vurderer, at CCS skal bidrage med 15 % af de nødvendige emissionsreduktioner globalt inden 2050 for at nå 1,5°C-målet. Det kræver massive investeringer i teknologi, infrastruktur og regulering.